Spørgsmål og svar

Generelt aftales alt mellem dig og den private børnepasser, ligesom hun/han kan svare på alle spørgsmål. Vi vil dog prøve at komme med svar på nogle af de typiske spørgsmål vi får.

Spg. "Hvad er forskellen på kommunal dagpleje og privat pasningsordning ?"
Der er mange lighedspunkter, der er dog ikke krav om pædagogisk læreplan og børnemiljøvurdering. Børn i privat pasning skal heller ikke ugentlig i legestue - dette er individuelt i den enkelte pasningsordning. Der er ligeledes mere tilsyn i den kommunale dagpleje. I den private pasning aftales alt individuelt mellem passer og forældrene, dette sikrer forældres og børn ønsker/behov i mødekommes bedst muligt.

Spg. "Er der tilsyn med pasningsordningen ?"
Ja, kommunen fører løbende tilsyn med den private pasningsordning, minimum en gang årligt.

Spg. "Hvordan får jeg en plads og hvordan er sagsgangen ?"
Lav en aftale med den børnepasser du ønsker skal passe dit barn. Den private børnepasser beder dig kontakte kommunen for at få de nødvendige papirer som skal udfyldes og sendes ind til kommunen. For at kunne benytte den private pasningsordining, skal du stå på venteliste til et kommunalt pasningstilbud. Kommunen returnerer aftalerne ca. 14 dage for barnet starter i den private pasningsordning.

Spg. "Hvad koster det at få passet sit barn i en privat pasningsordning?"
Prisen for pasning i den private pasningsordning aftales direkte mellem forældre og den private børnepasser og varierer efter forskellige behov som f.eks. pasningstider- og timer, bleordning eller barnevognsordning.

Spg. "Hvordan foregår betalingen?"
Som forælder modtager du tilskud for kommunen som du sammen med egenbetalingen overfører til den private pasningsordning Om der betales forud eller bagud aftales mellem dig og børnepasseren, men husk at betaler du ikke, så får børnepasser heller ikke sin løn.

Spg. "Hvilke åbningstider er der i pasningsordning?"
I den private pasningsordning aftales pasningen fleksibelt mellem forældre og børnepasserr.

Spg. "Kan vi få søskenderabat hvis vi har barn i børnehave eller anden pasning ?"
Ja, kommunen yder også søskenderabat efter gældende regler når dit barn er i privat pasningsordning. Kontakt pladsanvisningen for yderligere spørgmål, da de kender de nøjagtige regler.

Spg. "Jeg har et spørgsmål som jeg ikke kan finde svar på ?"
Skriv til vores webmaster, så vil vi svare dig personligt. Klik på kontakt ude til højre og send en Email til mail@privatepasningsordningeriodense.dk.